Hvem siger hvad?

Her kommer nogle kommentarer, som mine kursusdeltagere har sendt mig:

Annette skriver: *Mange tak for et fantastisk kursus da vi mødtes i november 2020. Det var meget spændende – og lidt farligt – at arbejde med stemmen via de teknikker, du anvender. Du var en rigtig god guide på rejsen ind i det nye og det ukendte, og du guidede os med ro, rummelighed og nærvær til at turde mere, end vi selv var klar over, at vi kunne. For min egen del har det betydet, at jeg nu synger med en anden form for opmærksomhed. Jeg holdt virkelig meget af vores improvisationer, og det var helt vidunderligt at opleve, at musikken stadig lever inde i mig – ja at jeg faktisk er propfuld af musik, og at det bare handler om at åbne op, give slip og lege med den. Din inspirerende tilgang har efterfølgende haft stor betydning for mig som sangskriver/amatørmusiker, fordi jeg ikke længere er så optaget af ende med et fint ”produkt”, men nu bare leger med lyden, rytmen, tonerne, udtrykket, ja bare er i musikken. Det betyder meget for mig. Tak for din inspiration. Vi ses helt sikkert en anden gang.

Liiza-Jonna skriver: *Det var så fantastisk at nå til, at jeg kunne lide min egen stemme. 🤗Jeg har tidligere i maleterapi oplevet, at jeg – som en stjerne – ikke havde plads til mine spidser. De var cuttet af eller bukket sammen, Men i søndags fik jeg plads til at alle spidserne kunne  folde sig ud. 

Julie skriver: *Gennem hele mit liv har jeg kæmpet med social angst. Jeg har både gået til kognitiv terapi og diverse psykologer, men intet af det har hjulpet så hurtigt og effektivt som Lene. På blot tre dage har hun, i trygge rammer, gjort mig mere udadvendt og afslappet når jeg omgås med andre. Jeg har siden kurset mærket meget mindre til min angst, og fundet modet til at eksponere mig endnu mere for dét, der tidligere har givet mig angst. Lene arbejder ud fra den enkeltes behov for udvikling, og jeg følte mig tryg og tilpas udfordret under hele kurset. Hun er fantastisk dygtig til det faglige, og har en særlig evne til at mærke hvor den enkelte er, og hun støtter, udfordrer og hjælper så man får det optimale ud af både de enkelte øvelser og hele kurset. Lene har hjertet med i alt hvad hun gør, og man kan virkelig mærke at hun brænder for andre mennesker og for at give hver enkelte den bedste oplevelse. Så uanset om man er vant til at stå foran andre eller om man, som mig, har brug for at udfordre sig selv i trygge rammer, kan jeg varmt anbefale et kursus hos Lene.

Ranatha skriver: *Jeg har nydt hvert et sekund til Lene’s workshop. Hun er utrolig god til at hjælpe én ud over “kanten” på en tryg måde, så man kan åbne op for sin stemme. Det er legende og hjertevarmt. Jeg kan varmt anbefale en weekend med at “turde at turde” hos Lene. 

Ulla skriver: *Lene er en vanvittig god formidler, der får alle til at føle sig set og hørt under så trygge rammer, at det bliver en leg at udfordre sig selv.

Inger skriver: *Der var en tryg og afslappet atmosfære med plads til alle i gruppeforløbet, også for nye deltagere som mig. Grundet ovenstående opdagede jeg, at jeg turde mere end jeg troede. Hvad fik jeg ud af det? Jeg overskred nogle grænser i forhold til at bruge min stemme solo i gruppen. Blev mere fortrolig med at optræde, mens den øvrige gruppe var tilskuere. Blev skubbet lidt ud til grænsen, men aldrig på en ubehagelig måde. Jeg mærkede kontakt til glæde, latter og leg. Det var sjovt og livsbekræftende at lege og samtidig blive mere “hjemme” i mig selv og blive mere fortrolig med min stemme og “min” lyd i verden. Så stor ros til underviseren.

Mette A. skriver: *Min deltagelse var i første omgang alene var på baggrund af opfordring fra en veninde. Mit private liv havde pludseligt taget en meget uventet og uønsket drejning, så jeg var ærligt talt fuldstændig “forvirret” oveni skalden, og nærmest parat til at kaste mig ud i hvad som helst – bare for at få fornemmelse af at føle, at jeg var i live. Anden gang vidste jeg mere, hvad jeg gik ind til, og tænkte at “det måske kunne lysne op” i en tid med en sindsstemning fyldt med temmelig mange mørke og sorte skyer. Jeg oplevede begge gange, at mine grænser blive noget udfordret. Jeg er gennem mit voksenliv, som mor/forsørgerforpligtet, nok blevet temmelig “kedelig” og konventionel, og havde lidt “glemt” også at have det skægt. Dine øvelser har imidlertid været med til at genopvække noget af min barndoms og ungdoms fjollethed og fået mig til at grine (både med humor og med alvor) i rigtig godt selskab. Jeg er blevet kastet ud på i noget, jeg ikke rigtig vidste, hvor skulle bære mig hen, men synes du har formået at sætte en ramme for, at det kaos jeg var og stadig er i, er blevet mere håndterbart. Jeg er netop kommet hjem fra en 3 ugers rejse sammen med mine 2 voksne børn + en “svigerdatter”. Har været på Hawaii/Honolulu, hvor jeg har boet i et år før mand, børn og alt det “kedelige”. For mit vedkommende en gensyns-rejse og for børnenes, et ønske om at give dem en uforglemmelig oplevelse. Det blev en helt igennem uforglemmelig oplevelse for os alle. Og hvor vil jeg hen med dette. Hmm! Ideen om Hawaii-rejsen er ikke opstået af dine workshops, men modet til rent faktisk at gøre alvor af tanken, skide på hvad det koster og give sig selv den gave, det tror jeg måske er noget af det jeg har fået ud af “TURDE AT”.

Mille skriver: * Kæreste Lene, At turde turde. Jeg turde IKKE.Jeg prøvede, og havde flere vilde oplevelser, men turde stadig ikke rigtigt.Indtil jeg kom på en work shop over flere dage, som var utrolig. Grænseoverskridende, næsten angstprovokerende , men HOVSA, hvad skete der lige der! Som at have champange i årene – for vildt. Jeg smiler, mens jeg skriver dette.NU TØR JEG. Lene formår at skabe et rum, hvor jeg føler mig tryg, hvor jeg tør blive udfordret og lege med.Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal udfordres og opløftes og blive rigere og klogere på mig selv og mine omgivelser. Turde at Turde får mine varmeste anbefalinger. Måske mødes vi. Kærligst Mille

Lho skriver: * Lene er en meget dygtig underviser med særlig sans for at se og udvikle de enkelte kursusdeltageres muligheder i et trygt og legende rum. Her finder jeg et ganske særligt frirum. Jeg vil gerne give mine allervarmeste anbefalinger. Kom og vær med, det bør prøves!

Anette skriver: *Jeg er ved at komme til en erkendelse af, hvad Lene vil med sit arbejde og hvad jeg kan lære af det og bruge det til. Både min krop og sjæl arbejder og vrider sig her i mellemtiden de forskellige workshops. For enhver fugl synger med sit næb! Så selvom du har fået at vide, at – du ikke kan synge – du synger falsk – du har en spag og svag stemme – korsang ikke er noget du duer til – ingen tror på din sangstemme Uanset hvor du er med DIN stemme, så kan Lene på nænsom, kærlig og udfordrende måde, hjælpe dig med at finde DIN stemme og udvide og styrke den. Alt du skal er at møde op med er tillid. Selvom du ikke vil bruge din stemme på “skønsang”, så er stemmetræning noget for dig. På mirakuløs vis øges din selvtillid og din platform i livet udvides. Sidst men ikke mindst bliver du glad og mere fri i din hverdag.

Bertha skriver: * Tak for berigende grænseoverskridende timer. Trygt at være i dine hænder, spændende at se dit arbejde med de andre og ikke mindst opleve hvad turde at turde gør ved mig. Processen for mig startede fra første gang, jeg var med hos dig, og den udvikler sig for hver gang. Jeg tør mere, med bævende hjerte (hvorfor, har jeg meldt mig til udfordringen) Lyt…Mærk. Huske de ord i hvad end jeg gør, eller bare en gang imellem. Svært med ord, men endnu engang tak. Vi ses igen.

Trine J. skriver: * Jeg synes det var en helt igennem dejlig og positiv oplevelse. Det at bruge stemmen er noget meget grænseoverskridende for mig, men i dine trykke omgivelser kom jeg meget længere end jeg har kunne forstille mig… og tænk at man kan blive høj af at synge :-).

Mette H. skriver: * Det var sjovt og fedt at opleve at være så åben overfor det vi skulle lave. Jeg var faktisk også forbavset over, hvor afslappet jeg kunne tage den individuelle del, hvor jeg sang “grimt”. Jeg tror det var en blanding af at kurset føltes trygt, og at jeg jo har prøvet flere af tingene før, eller noget der ligner. Det er også godt at vi var en lille gruppe, hvilket var én af grundene til, at jeg meldte mig. Det var også godt for mig, at der i beskrivelsen står, at alt foregår i en tryg atmosfære. For godt nok vil jeg gerne udfordres, men reagerer negativt/lukker, hvis jeg bliver skubbet for meget. Og så synes jeg jo også det meste af det vi lavede var enormt sjovt. Fx. var jeg helt vild med der, hvor vi stod i rundkreds og sang rytmer – det kunne jeg være fortsat med længe. Måske fordi det var lidt stompagtigt. Vi ses helt sikkert igen.